Når ulykken rammer, og et menneske pludselig falder om med hjertestop, tæller hvert sekund. I sådanne situationer kan en hjertestarter – også kaldet en AED – gøre forskellen mellem liv og død. Hjertestartere er heldigvis blevet mere udbredte i det offentlige rum, og de er designet, så alle kan bruge dem, selv uden medicinsk uddannelse.
Alligevel er mange i tvivl om, hvordan en hjertestarter virker, hvornår den skal bruges, og om de overhovedet tør gribe ind. Denne artikel guider dig gennem alt, du behøver at vide for at handle hurtigt og sikkert, hvis du skulle stå i en nødsituation. Du får svar på, hvad en hjertestarter egentlig er, hvordan du genkender et hjertestop, og hvordan du trin-for-trin bruger den livsvigtige maskine. Vi afmonterer desuden typiske myter, og du får gode råd til, hvordan du kan blive mere tryg ved at hjælpe, hvis det værste skulle ske.
Hvad er en hjertestarter, og hvorfor er den vigtig?
En hjertestarter, også kendt som en AED (Automatisk Ekstern Defibrillator), er et elektronisk apparat, der kan analysere hjertets rytme og give et elektrisk stød til hjertet, hvis det er nødvendigt. Det elektriske stød kan genoprette en normal hjerterytme hos personer, der oplever hjertestop, hvor hjertet pludselig holder op med at pumpe blod rundt i kroppen.
Hjertestoppet skyldes ofte en elektrisk forstyrrelse i hjertet, der får det til at flimre (kaldet ventrikelflimren), og uden hurtig behandling kan det føre til døden i løbet af få minutter.
Her spiller hjertestarteren en altafgørende rolle, fordi den kan bruges af alle – også personer uden medicinsk baggrund – og den guider brugeren trin for trin med både lyd og visuelle instruktioner.
Når en hjertestarter anvendes hurtigt nok, kan den øge chancen for overlevelse markant, ofte op til 50-70 %, hvis den bruges inden for de første minutter efter et hjertestop.
Tiden er nemlig afgørende: For hvert minut der går uden genoplivning og brug af hjertestarter, falder overlevelseschancerne med cirka 10 %. Derfor er det vigtigt, at der er hjertestartere tilgængelige i det offentlige rum, og at folk tør og ved, hvordan de skal bruge dem. Hjertestartere er designet til at være brugervenlige, så alle kan træde til i en nødsituation og gøre en livsvigtig forskel, indtil professionel hjælp ankommer.
Sådan genkender du et hjertestop
Et hjertestop kan ramme pludseligt og uden varsel, og det er afgørende at kunne genkende tegnene hurtigt. De mest tydelige symptomer på hjertestop er, at personen falder om, ikke reagerer på tiltale eller berøring, og ikke trækker vejret normalt – ofte vil vejrtrækningen helt ophøre eller komme som gispende, uregelmæssige åndedrag.
Hvis du er i tvivl, så forsøg at vække personen og kontrollér vejrtrækningen ved at lægge øret tæt ved mund og næse og se efter brystkassens bevægelser.
Reagerer personen ikke, og kan du ikke høre eller se normal vejrtrækning, skal du straks slå alarm og begynde at yde førstehjælp. Hurtig identifikation af hjertestop er første skridt mod at redde liv.
De første sekunder tæller: Hurtig handling redder liv
Når et hjertestop opstår, er det afgørende at handle hurtigt – faktisk falder chancen for overlevelse med cirka 10 procent for hvert minut, der går uden behandling. Derfor er de første sekunder og minutter helt afgørende. Hurtig tilkald af hjælp, påbegyndelse af hjertelungeredning (HLR) og brug af en hjertestarter kan være forskellen mellem liv og død.
Jo hurtigere du reagerer, jo større er sandsynligheden for, at personen overlever uden varige mén. Selv hvis du er usikker, er det langt bedre at handle end at tøve, for din indsats kan redde liv.
Trin-for-trin: Sådan bruger du en hjertestarter
Når du står overfor en person med hjertestop, kan en hjertestarter gøre hele forskellen. Heldigvis er moderne hjertestartere designet til at være enkle at bruge
– også uden forudgående erfaring. Start med at tænde hjertestarteren; den vil straks begynde at give dig tydelige, mundtlige instruktioner.
Fjern tøjet fra personens bryst, så elektroderne kan placeres direkte på huden. Pak elektroderne ud, og sæt dem fast som vist på billederne på elektroderne eller på selve hjertestarteren – typisk én på øvre højre side af brystet, og én på venstre side under hjertet.
Hjertestarteren analyserer nu personens hjerterytme automatisk. Rør ikke ved personen under analysen. Hvis der skal gives stød, vil hjertestarteren tydeligt bede dig trykke på en knap. Følg hjertestarterens anvisninger, og forsæt med hjertemassage, hvis den instruerer dig i det, indtil professionel hjælp tager over. Husk, du kan ikke gøre noget forkert – hjertestarteren guider dig hele vejen.
Typiske myter og misforståelser om hjertestartere
Mange mennesker holder sig desværre tilbage fra at bruge en hjertestarter, fordi de tror, det er farligt eller kompliceret. En udbredt myte er, at man kan komme til at give et stød til en person, der ikke har hjertestop, og dermed gøre situationen værre – men moderne hjertestartere analyserer selv hjertets rytme og afgiver kun et stød, hvis det er nødvendigt.
En anden misforståelse er, at man skal have særlig uddannelse for at betjene en hjertestarter, men de fleste apparater guider dig trin-for-trin både med lyd og billeder, så alle kan bruge dem uden forudgående kendskab.
Nogle tror også, at det kan være farligt at røre personen, når hjertestarteren er i brug – men man skal blot sikre sig, at ingen rører ved patienten, når stødet gives. Det er vigtigt at aflive disse myter, så flere tør handle hurtigt og redde liv, når ulykken rammer.
Placering af hjertestartere i det offentlige rum
Placeringen af hjertestartere i det offentlige rum spiller en afgørende rolle for, hvor effektivt og hurtigt de kan redde liv i akutte situationer. Når et hjertestop opstår, er tiden en altafgørende faktor, og derfor er det vigtigt, at hjertestartere er let tilgængelige, synligt placeret og kendt af offentligheden.
I Danmark har man de seneste år arbejdet målrettet på at udbrede antallet af hjertestartere, især på steder hvor mange mennesker færdes, såsom togstationer, indkøbscentre, skoler, idrætsanlæg, lufthavne og større arbejdspladser.
Disse steder er valgt, fordi sandsynligheden for at et hjertestop opstår netop her, er højere på grund af det store antal mennesker, der dagligt befinder sig på disse lokaliteter.
- Her kan du læse mere om Guide til hjertestartere .
Samtidig er det vigtigt, at hjertestartere er placeret udendørs eller i adgangsvenlige områder, så de er tilgængelige døgnet rundt – også uden for normal åbningstid.
Mange hjertestartere er derfor placeret i aflåste, men hurtigt tilgængelige skabe med tydelig skiltning, der gør det nemt for både forbipasserende og redningspersonale at finde dem. Hjertestartere bliver også registreret i landsdækkende databaser, som eksempelvis hjertestarter.dk, hvor borgere og alarmcentralen nemt kan se den nærmeste hjertestarters placering.
Dette samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og frivillige har gjort, at Danmark i dag har et af Europas tætteste netværk af offentligt tilgængelige hjertestartere. Alligevel er det vigtigt løbende at vurdere placeringen og sikre, at alle områder – både by og land – har tilstrækkelig dækning. En god placering handler ikke kun om selve adressen, men også om synlighed, adgangsforhold og oplysning til lokalbefolkningen, så flest mulige kan handle hurtigt og effektivt, hvis uheldet er ude.
Børn, unge og ældre: Kan alle bruge en hjertestarter?
Ja, alle kan i princippet bruge en hjertestarter – uanset om man er barn, ung eller ældre. Hjertestartere er designet til at være så enkle og brugervenlige som muligt, så selv personer uden medicinsk uddannelse kan betjene dem.
En hjertestarter guider brugeren trygt gennem hele processen med tydelige stemme- eller tekstinstruktioner, og den analyserer selv, om der er behov for et stød.
Det betyder, at du ikke kan gøre noget forkert, og at hjertestarteren ikke vil give stød, hvis det ikke er nødvendigt. Til børn under 8 år eller under 25 kg bør der bruges specielle børneelektroder, hvis de er tilgængelige, men hvis ikke, kan voksne elektroder også benyttes.
For ældre er der ingen begrænsninger – faktisk er det ofte ældre, der har størst risiko for hjertestop, og derfor er det vigtigt, at alle føler sig trygge ved at bruge en hjertestarter. Det vigtigste er at handle hurtigt og ikke holde sig tilbage – det kan redde liv, uanset alder.
Få mere tryghed: Sådan lærer du at bruge en hjertestarter
Mange føler sig usikre på, om de kan finde ud af at bruge en hjertestarter i en presset situation, men heldigvis er det både nemt at lære og vigtigt at øve sig på forhånd. Du kan øge din tryghed betydeligt ved at deltage i et førstehjælpskursus, hvor du får praktisk erfaring med at bruge en hjertestarter og lærer de vigtigste trin.
Mange lokale foreninger, Røde Kors og virksomheder tilbyder kurser, hvor du kan øve dig i rolige omgivelser, så du føler dig mere parat, hvis du en dag står i en nødsituation.
Det er også en god idé at gøre dig bekendt med, hvor hjertestartere er placeret i dit nærområde, og at gennemgå instruktionerne på hjertestarteren, så du ved, hvad der venter dig. Jo mere du øver dig, jo tryggere og mere handlekraftig vil du være, hvis uheldet er ude.